Ikke kalendersatte opgaver

Ikke kalendersatte opgaver er opgaver, som umiddelbart ikke kan sættes i kalenderen på en bestemt dato og tidspunkt. De ikke kalendersatte opgaver skal derfor mere ses som en to-do-liste, som I tager fat i, når tiden passer til det. De ikke kalendersatte opgaver vil kun være synlige i listevisningen på enten en borgers, en medarbejders eller en afdelings kalender.

Fra listevisningen kan du oprette både ikke kalendersatte opgaver og kalendersatte begivenheder. De kalendersatte begivenheder oprettes som en helt almindelig begivenhed, og det kan du læse mere om her.

Opret Ikke kalendersat opgave

For at oprette en ikke kalendersat opgave, skal du klikke på Opret opgave i værktøjslinjen for ikke kalendersatte opgaver. Et popup-vindue åbnes.

  1. Udfyld de påkrævede felter, for at oprette en ikke kalendersat opgave. Vær opmærksom på, at de påkrævede felter kan være forskellige. Det afhænger af, om du opretter en ikke kalendersat opgave i en borgers kalender, i en medarbejders kalender eller i en afdelings kalender.

  2. Under Dato og tid kan du se, at opgaven bliver oprettet som en ikke kalendersat opgave ved, at swipe-knappen er hvid. Hvis du var ved at oprette en kalendersat opgave, så ville swipe-knappen være grøn, og du ville have mulighed for at vælge start- og sluttidspunkt for opgaven.

  3. Du kan vælge at angive en deadline for, hvornår den ikke kalendersatte opgave senest skal være udført. Hvis du sætter en deadline, så vil den være vist i listevisningen og på "Aftaler og opgaver" widgeten på dashboard.

  4. Afslut oprettelsen ved at klikke på Gem opgave.

Når den ikke kalendersatte opgave er oprettet, så vises den i listevisningen under afsnittet Ikke kalendersatte opgaver.

Fra denne visning har du mulighed for at klikke på den enkelte ikke kalendersatte opgave og udføre eller afvise den. Det fungerer på samme måde som i Planlægningsoverblikket.

Klik på for at udføre den ikke kalendersatte opgave og på for at afvise den ikke kalendersatte opgave.

Hvis en ikke kalendersat opgave er markeret som udført, så vil den forsvinde fra oversigten den efterfølgende dag. På dagen den udføres vil den altså blive stående, og så vil den ændre status til Afsluttet.

Hvis du opretter en ikke kalendersat opgave den 10. december, så vil den ikke være vist før den 10. december. Den vil blive vist den dag, den oprettes, og frem til den bliver udført.

Note: Når en deadline er overskredet, så vil datoen fremgå med rød tekst. Dette vil både være i listevisningen, men også på dashboard under widget "Aftaler og opgaver"

Note: Hvis du ønsker at sætte en ikke kalendersat opgave i kalenderen, så skal du redigere den valgte opgave, og så klikke på swipe-knappen ud for Vis i kalender. Swipe-knappen bliver nu grøn, og du har mulighed for at angive start- og sluttidspunkt.