Medicinlog

Medicinloggen indeholder et let og overskueligt overblik over alle de historiske handlinger, udleveringer og manglende udleveringer, der er foretaget på den pågældende borger. Du kan altså ikke administrere eller dispensere fra medicinloggen. Det er udelukkende et overblik.

Medicinloggen vil vise ovenstående informationer pr. dag. Det vil sige, når du klikker på Medicinlog i enten sidemenuen eller i værktøjslinjen, så vil du få vist medicinloggen for dags dato. Her har du mulighed for at gå tilbage i tid for at se medicinlog fra foregående dage eller længere tilbage.

Sådan tilgår du medicinloggen for en borger:

  1. Gå til Borgerens medicinkort.
  2. Klik på Medicinlog i værktøjslinjen eller på Medicinlog i sidemenuen.
  3. Du får nu vist en medicinlog for dags dato. Her vil du kunne se Administreringer, PN administreringer, PN dispenseret perioder og eventuelt Manglende administreringer.

I overblikket kan du se et tidspunkt for, hvornår en ordination er administreret eller dispenseret.

I feltet handling kan du se om administreringen/dispenseringen er gennemført, fejlet eller tilbagetrukket, hvilken dosis, det drejer sig om samt den ansvarlige for handlingen.

Alle handlinger der foretages vedrørende ordinationer vil blive logget og vist sammen med de ikoner, som handlingen vedrører:

  • Hvis en administrering er tilbagetrukket, vil handlingen se således ud:

  • Hvis en administrering er fejlet, vil handlingen se således ud:

  • Hvis en administrering er administreret, og dermed gennemført, vil handlingen se således ud:

Note: De bemærkninger eller kommentarer, der står ud for de enkelte administreringer og dispenseringer, bliver sat, når du udføre handlingen.

Note: Manglende administreringer vil blive vist, hvis der fremgår ordinationer på borgerens medicinkort, der ikke er blevet administreret. I dette overblik vil du få vist den medicin, der ikke er blevet administreret, den planlagte dosis samt det planlagte tidspunkt for administreringen.