Overblik over Medicin
På hver borger kan du finde et overblik over vedkommendes medicin. Det finder du ved at klikke ind på den enkelte borger og vælge "Medicin".
Her får du et overblik over borgerens ordinationer fordelt over hele dagen. Du kan kun se ordinationerne for dags dato. Det er ligeledes muligt at se informationer om borgerens CAVE, som altid vil stå øverst på skærmen.
Du kan klikke på den enkelte ordination, for at se indholdet af ordinationen og administrere den. Tidslinjen angiver, hvornår på dagen, at borgeren skal have sin ordination. Der vil under ordinationen altid være angivet en tidsramme for, hvornår ordinationen er administreret eller hvor lang tid, der er, til at næste ordination skal administreres.
En ordination har én af fem forskellige farver, der hver især indikerer en status for administreringen af ordinationen:
-
Hvis ordinationen står med rød, så er det fordi ordinationen ikke er blevet administreret til tiden, og ordinationen dermed er overskredet:
-
Hvis ordinationen står med orange, så er det fordi hele ordinationen ikke er blevet administreret. Der er eksempelvis kun administreret 2 ud af 8 ordinationer:
-
Hvis ordinationen står med grøn, så er det fordi ordinationen er blevet administreret:
-
Hvis ordinationen står med blå, er det fordi ordinationen skal administreres senere på dagen, og dermed er fremtidig. Du kan se på tidslinjen og i feltet under antal ordinationer, hvor lang tid, der er til, at ordinationen skal administreres:
-
Hvis ordinationen står med grå, er det fordi ordinationen bliver administreret af borgeren selv.
Når en ordinationen bliver oprettet i Sensum One på borgerens medicinkort, kan man vælge hvem, der skal varetage ordinationen eller den enkelte udlevering. Her kan man vælge, om det skal være en ekstern (eksempelvis en lærer), en afdeling eller om det skal være selvadministreret
Hvis en ordination er dispenseret, så kan du i appen administrere ordinationen, men du kan ikke markere den som fejlet fra appen. Hvis du markerer en dispenseret ordination som fejlet, så vil du blive mødt af følgende fejlbesked:
Hvis du har brug for at fejle en ordination, der er dispenseret, skal du bruge web.
CAVE:
Hvis en borger har allergier eller andre ting, man skal være opmærksom på, så er der på borgerens medicinkort tilføjet CAVE. Her vil der stå de relevante informationer. I appen er disse informationer også vist.
CAVE kan indeholde mange informationer. For at dette ikke fylder for meget i app'en, så kan du se et udsnit af CAVE og herefter klikke på knappen Vis mere >>. CAVE vil nu blive vist i fuld længde:
For at komme tilbage til overblikket over borgerens ordinationer, klikker du på Vis mindre << eller på tilbageknappen øverst til venstre.
PN ordinationer:
Hvis du klikker på -ikonet øverst på skærmen, kommer du til et overblik over de PN ordinationer, der er angivet på borgeren. Her får du et overblik over, hvor mange PN ordinationer, der er, og hvor mange doseringer, der er tilbage på ordinationen.
Herfra er det muligt at klikke ind på den enkelte PN ordination og administrere den til borgeren. Det kan du læse mere om, hvordan man gør her.
Forudsætninger for at kunne anvende Medicin i Sensum App:
For at få vist ordinationer og PN-ordinationer på borgeren, skal disse være oprettet i dit Sensum One system. Samtidig skal du sørge for, at rettigheden til at administrere og anvende modulet er givet. Du skal også sørge for at angive CAVE informationer på borgeren, for at kunne se dem i appen: